Mads Christoffersen

Mænd der mister

I juli måned 2012 døde min livsledsager igennem 26 år, forfatteren og feministen Suzanne Giese, efter relativ kort tids kamp imod en livstruende lungekræft. Jeg var sønderslået. Den vigtigste person mit liv, min kammerat og elskede hustru var væk og havde efterladt mig på bunden af et enormt, mørkt bombekrater.

Jeg kiggede mig omkring for at finde en bog, der handlede om mænd, der mister deres koner. Jeg kunne ikke finde nogen. Så kontaktede jeg en række mænd, som jeg kendte mere eller mindre perifært for at høre om deres erfaringer med at miste. Det var nogle af de mest fantastiske, åbne og hudløse samtaler, jeg nogensinde har ført. Det gav mig ideen til at lave den bog, som jeg selv havde brug for. Jeg kontaktede dem derfor igen for at høre, om de ville være med. Ingen sagde nej.

Bogen rummer otte forskellige mænds historier om at miste den vigtigste person i deres liv og gennemgå deres livs værste krise. Alle er de erhvervsaktive, og alle har mistet deres koner til kræftsygdomme. Det havde store terapeutisk betydning for mig at høre disse beretninger, for jeg kunne spejle mig i deres historier og pludselig se, at der var en vej tilbage til livet efter fangenskabet i sorgen sorte tunnel.

 

Fra chefpsykolog Svend Aage Madsens forord:

”Det er en gribende bog, du sidder med i hænderne. Det er en bog on mænd, der mister den, der har været deres partner i livet. For alle otte mænd er det den person, der er deres kæreste og nærmeste i livet, da det sker. Det er ubærlige tab, almenmenneskelige tab”.

 

Suzannes sygdom og død – og livet efter det

Uddrag:

”En kræftdiagnose er en ubuden gæst i alle menneskers liv. I vores var den et bombenedslag, der ændrede alle perspektiver i livet på et eneste øjeblik. Suzanne samlede alle sine kræfter om sin helbredelse, og jeg lagde mit liv om for at støtte hende, alt hvad jeg kunne.

Men først var der afsøgningen af de seneste år for varsler eller signaler om sygdommen, som nu var så fremskreden, at lægerne sagde, at det ikke var muligt at helbrede, kun udskyde, indkapsle og mildne”.

 

Manden til kvinden der ikke ville give op

Uddrag:

”Det første var chokket over, at det overhovedet kunne ske. Man tror ikke rigtig på det, – det er noget, som sker for alle andre, ikke os. I virkeligheden ved man kun, hvad det er, når man har set det indefra. Tove mødte en del kvinder i samme situation på hospitalet, og de kunne virkelig snakke om det. Mændene kom efterhånden også med i snakken, og her var der fælles oplevelser, som vi kunne dele. De professionelle kunne vi ikke rigtig tale med, for de så det hele udefra. Vi andre var inde i boksen, og vi kunne forstå hinanden umiddelbart. Der var ikke noget, som man ikke kunne tage op, som ikke kunne endevendes. Det var en god oplevelse”.

 

Manden der valgte livet

Uddrag:

”Da jeg tog hende hjem for at passe hende selv til sidst, sagde de på hospitalet, at de aldrig før havde set noget lignende. Men jeg vidste, at jeg kunne gøre det, for jeg havde set min mor gøre det samme, da min farfar blev alvorligt syg. Mine forældre tog ham hjem til sig og passede ham til det sidste, og han døde også i deres seng. De erfaringer kunne jeg trække på i situationen. Man oplever ting, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forstillet sig, man ville komme til at stå over for: Dette smukke, stærke menneske som i løbet af kort tid bliver så afkræftet, at jeg næsten må bære hende ud på toilettet. Jeg er i dag meget glad for, at jeg tog hende hjem, for at det gav os denne meget intense, sidste tid sammen”.

 

Manden der mistede sin kone og fik en nye familie

Uddrag:

”Jeg havde aldrig hørt om datingsites før, så jeg fik lyst til at forsøge. Min tanke var at møde en, jeg kunne gå i biografen og spise en middag med. Min intention var slet ikke at finde en kæreste. Da jeg var kommet hjem fra rejsen, gik jeg ind på et datingsite bare for at se, hvad der skete. Jeg havde ikke nogen præcis forestilling om, hvad det indebar. Jeg tror faktisk, at jeg brugte det som en slags adspredelse. Jeg var bundærlig, da jeg skrev min dating profil og lagde ikke skjul på, hvor jeg var i livet”.

 

Manden som sorgen lærte at rejse med mindre bagage

Uddrag:

”Jeg var selv ramt af dyb sorg. Jeg græd åbenlyst hver aften, når vi samledes. Vores datter på 23 år reagerede meget naturligt: Hun var sindssygt ked af det og viste tydeligt sine følelser. Vores søn på 17 år var derimod rolig uden på, men vi havde svært ved at vurdere, hvordan han havde det indeni. Det gjorde os bekymrede, og vi spurgte os selv: Hvad foregår der inde bag facaden? Her var terapeuten fremragende til at pirke til ham. Begge børnene gik 3-4 gange i en sorggruppe for unge hos Kræftens Bekæmpelse. Vores søn talte ikke meget om det, men vi følte, at han fik noget ud af det”.

 

Manden der tog ansvaret på sig

Uddrag:

”Jeg kører børnene tilbage til sommerhuset og installerer dem med slik og en videofilm og starter turen til hospitalet. Den tager 40 minutter, og jeg græder hele vejen. Det var her, jeg for alvor fik chokket og helt i bund realiserede for mig selv, at Maj var på vej til at dø fra mig og børnene. Jeg har indtil dette tidspunkt manøvreret ved at si tankerne fra og holde mig til de overfladiske fakta. Jeg har ikke kunnet håndtere at skulle give en skånsom version til børnene og snakke på en anden måde med mine venner. Det havde hobet sig op i min mave, og i denne situation vælter det hele ind over mig”.

 

Manden der kiggede dybt i sig selv

Uddrag:

”Jeg tænkte ikke selv konkret på, hvordan mit liv ville forme sig bagefter, men jeg følte mig som en forræder, når jeg alligevel gjorde det. Det, jeg tænkte på, var, at hvis hun ikke var der, så var det vigtigt for mig at sejle af sted på langtur med børnene. Jeg har aldrig håbet, at det ville gå hurtigere, men et eller andet sted savnede jeg noget lethed i mit liv, og jeg havde også et behov for at slippe for bekymringerne. Jeg var nok ikke i tvivl om, at jeg ville kunne få et liv, som var godt på en eller anden måde for mig og børnene. Jeg var sikker på, at jeg havde styrken til at gøre det, men jeg havde ekstremt dårlig samvittighed ved at føle det på den måde. Men et nyt kærlighedsliv havde jeg slet ikke på radarskærmen”.

 

Manden der knækkede koden til kærligheden

Uddrag:

”Ventetiden var i sig selv meget provokerende, men i det lys var det ikke mindre provokerende at høre Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke sidde på TV og love behandlingsgaranti og nedbringelse af ventetiderne. Jeg husker ikke, hvorfor netop dette spørgsmål var så fremtrædende i de dage, men jeg skrev et åbent brev til dem om den virkelighed, vi oplevede. Jeg havde nemlig – til min store undren – fundet ud af, at der var maskinkapacitet nok til at gennemføre strålebehandlingen, men at der simpelthen ikke var personale til at holde strålingsafdelingen åben efter normal arbejdstid. Så strålekanonerne stod ubenyttede på Rigshospitalet i 14-16 timer i døgnet, mens kræften voksede i Kirstens hjerne”.

Format: Hæftet
Sprog: Dansk
Sidetal: 181
Udgivelsesdato: 14/06/2016

Udgivelser

Det ukendte Sydfrankrig

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

Hævnen fra Hanoi

Thomas Bo Pedersen

Flygtningeskæbner

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

OPRØR I MYANMAR

Oprør i Myanmar

Eva-Marie Møller

De gule veste har ordet

Mads Christoffersen

Mord på universitetet

Mads Christoffersen