Mads Christoffersen

Mord på universitetet

Rektor for Universitet, Aage Aalesen, er glødende tilhænger af Ny Ledelse, og han forvalter sit job med brutalitet og kynisme. Han fyrer kommunikationsdirektøren, den tidligere TV-studievært Bent Gundersen, for en detalje og lægger sig ud med alle faglige direktører pga. uargumenterede nedskæringer. Desværre kommer han i fedtefadet i Ministeriet, da han uberettiget har købt en Maserati som firmabil. Han skal købe bilen for 1 million kr. for egne penge, som han ikke har. Da superprofessoren, den flamboyante Belinda Blokovic netop, af lidt uklare årsager, har lokket et større millionbeløb ud af det saudiske kongehus, stjæler han pengene fra hendes projektkonto.

Belinda anvender imidlertid en ret aggressiv kvindelig taktik til at manøvrere mænd ud i kompromitterende situationer, hvor hun sikrer sig billeder af dem. Aalesen ser ud til at klare situationen og afholder Universitetets selvgratulerende årsfest med alle erhvervslivets spidser, der er begejstrede over den ny-liberale stormvind.

Han bliver dog fundet død samme aften, efter at han har haft et korporligt sammenstød med Bent Jungersen på et herretoilet. Liget bliver fundet ud på natten af den rumænske rengøringsassistent, Juliana Illinesco, som har iøjnefaldende kompetencer i et biokemisk laboratorium. Hun opsøges af Carsten Tværbom, som er en gammel 68’er, der opgav studierne for at blive rigtig arbejder. Juliana og Carsten finder ud af, at der et tale om et mord, som politiet har overset og beslutter sig for sammen at opklare det. Historien udvikler sig parallelt med en intrige om, hvordan banker og kapitalfonde forsøger at privatisere sektoren og købe Universitetet for at gøre det til en ”sund forretning”.

mordpåuniversitetet.dk

Mads Christoffersen

Mads Christoffersen (f. 1947) er magister i kultursociologi og var som ung aktiv i 68 bevægelsen. Han har arbejdet på DTU i flere omgange, senest i 10 år som leder af Executive MBA-programmet, MMT. Tidligere visiting professor med ansvar for et toplederprogram for Telekom Malaysia ved Strathclydes Universitys Business School. Han var i perioden 1993 til 2002 chef for flere udviklingsafdelinger i TDC. Mads Christoffersen har tidligere udgivet bogen Mænd der mister. Otte personlige historier om at miste sin kæreste til kræft. Læs mere på her. Han har også taget initiativet til projektet: Arbejdet forstået Baglæs – Arbejdets mening 

Reaktioner

“Mord på universitetet” – en anmeldelse af romanen

Anmeldelse skrevet af Ulrik Jørgensen,
tidligere profes­sor ved AAU, nu uafhængig forsker. Han var i starten af det nye årtusinde kollega med Mads Christoffersen på DTU – dog ansat på to forskellige institutter

Romanen “Mord på universite­tet” lader ikke læseren være i tvivl. Det bebudes ganske klart på bagsiden af bogen, at der er tale om et mord på rektor Aage Aalesen udført efter afslutningen af universitetets års­fest. Forfatteren, Mads Christoffersen, kalder selv sin roman for en skæmte­krimi, og den er bestemt humoristisk skrevet, sine steder hylende morsom – i hvert fald hvis man har været tæt på udviklingen på DTU i starten af 2000’erne, der har inspireret til person­galleriet.
Mens mordet på rektor og nogle af episoderne er fiktion – der var ingen rektor, der blev myrdet – så behandler romanen samtidig et helt andet “mord” på universitetet, som satte sig igennem i denne periode. Detaljerne i de konflik­ter og hændelser, der driver mordhisto­rien og dens opklaring fremad, peger endda på tre parallelle karaktermord på det, som er ideen om universitetet som autonom agora for udvikling af viden og kritisk dialog i samfundet. De tre karaktermord er den tvetydige håndtering af autonomien, erstatning af den akademiske ledelse med top-down­styring og kommercialiseringen.
Hvad der derimod ikke er fiktion, er den “firmabil”, som rektor forsøgte at få et fond til at stille til sin rådighed, men blev tvunget til selv at købe – det var dog ikke en Maserati i den virkelige historie, men en Alfa Romeo.
Romanens titel er altså i sig selv flertydig og underfundig, da det er den systematiske undergravning af uni­versitetets ide og funktion, der udgør den samfundsmæssigt set relevante mordhistorie, som Mads Christoffersen afdækker. Det sker gennem en skæm­tende og skarpsindig karikatur af det magtunivers, der i dag karakteriserer universiteternes topledelse.
Læseren bliver kastet lige ind i dette magtunivers, hvor universiteternes ledelse ikke længere udspringer af det akademiske arbejde og den kvalitets­kontrol, der ligger i gentagne bedøm­melser i et internationalt funderet system af fagligt specialiserede kontak­ter, som gennem review af bevillinger og publikationer muliggør den dobbelt­hed af specialisering og fornyelse, der er en grundlæggende kvalitet ved univer­sitetet. Åbenheden i det akademiske system er også afhængig af, at den udviklede viden bringes i anvendelse og til stadighed møder den praksis, som universiteterne uddanner deres kandidater til, og som professionelle i samfundet udfører.
Det er sigende, at netop den akade­miske praksis overhovedet ikke spiller nogen rolle i romanens karakteristik af dette nye ledelsesmæssige regime, der er blevet skabt af universitetsloven. Der er tale om et top-down-baseret ledelsessystem, der i tiltagende omfang ikke har nogen afhængighed af endsige nogen veletableret kontakt med det akademiske arbejde.
I stedet udspringer ledelsens magt af en stærk rektor, som gennem delegatio­ner fastlægger, hvem i direktionen (læs prorektorer og dekaner samt univer­sitetets administration) der har hvilke beføjelser, og hvem i det underliggende hierarki af institutledere (i bogen omtalt i god koncernstil som direktø­rer) der har beføjelserne til at lede de faglige miljøer. Det nye ledelsessystem er blevet skabt af det centrale embeds­værk og politikerne gennem lovgivning med en dybt tvetydig henvisning til universiteternes autonomi. En auto­nomi, som oprindeligt udsprang af samfundets behov for vidensinstitutio­ner, der var uafhængige af den politiske magt. I den nye “tvistede” virkelighed handler det om at give indtryk af en armslængde mellem det politiske niveau og universiteternes nye magt­univers, der udfyldes af den nye univer­sitetsledelse. Det fører til markeringer med visioner og missioner skabt i et magttomrum og udmeldt som ønsker om at markere sig internationalt ved at være “blandt de bedste i verden”.
I dette magttomrum udfolder roma­nens personkonflikter og den kritiske karakteristik af det nye ledelsesregime sig. Topledelsen har brug for loyalitet og sammenhold, men er samtidig usikker på sin egen position og indsigt, hvil­ket skaber en stor lukkethed omkring beslutninger. Kravet om ubetinget loya­litet fører i romanen til afskedigelsen af en kommunikationsdirektør, som rea­gerer ved at henvise til sin fagforening, hvilket får rektor til at tænke: “Kun undermennesker taler om fagforenin­ger”. Selvom universitetsloven indsatte samarbejdsudvalg og aftaler som en erstatning for de stærkt svækkede aka­demisk rådgivende forsamlinger, har de tillidsvalgte kun lidt at skulle have sagt. Og når de så protesterer, får de den indrømmelse, at ledelsen “næste gang” vil informere bedre.
Romanen går videre ved også at give et indblik i de forskellige personlighe­der og faglige strategier, der kan findes blandt institutlederne (direktørerne) på universiteterne. Den ældre professor, der har erfaringer tilbage fra den tid, hvor ledelsen af universiteterne var præ­get af et internt demokrati med valgte institutråd og faglige forsamlinger, og hvor institutledere ofte var velmerite­rede professorer, der havde et grundigt fagligt overblik og havde respekt for variationen i faglige positioner. De (yngre) fremstormende karriereforskere med store eksterne bevillinger og en selvstændig dagsorden for at profilere sit fagområde. Og den nye bureaukra­tiske leder, som ikke ser sig selv som en fagperson, men snarere som en pro­fessionel leder, der skal sørge for at få styringen af aktiviteterne til at gå op i en højere enhed i de regneark, som i sti­gende grad er en del af ledelsesregimet.
Den ny ledelse etablerer, som i roma­nen, puljer til omfordeling og intern styring af ressourcer ved at skære ned på det faste personale. Den forhand­ler store forskningssatsninger med eksterne parter, som i perioder får mere opmærksomhed end den store mængde af fortsatte forskningsaktiviteter. Og den etablerer nye uddannelser uden at være i kontakt med de erfaringer, der findes pædagogisk og fagligt.
Hvor romanen i sin karikatur går hele vejen med kommercialiseringen af universitetet som en privatiseret koncern, er virkeligheden på uni­versiteterne endnu ikke nået dertil. Men skandaler om forskningsfrihed, taktiske nedskæringer, et voksende bureaukrati i den interne styring af universiteterne og uklare strategiske satsninger peger på, at der bør tages et opgør med det nye ledelsesregime. I den sammenhæng er bogen et herligt og humoristisk bidrag.

Se på forskerforum.dk


Mord på universitetet – krimi af Mads Christoffersen. Ny bog.

Kommenteret og anbefalet af Ulla Strømberg.

Mads Christoffersen: Mord på universitetet. En 68’er tilbage på sporet.
En skæmtekrimi, 237 s, Mondogrande.

Morten Thing
Kulturhistoriker, dr. Phil.

Mads Christoffersens første skønlitterære bog har en tre-trins-titel: Første trin er: Mord på universitetet, så ved vi, hvilken verden vi bevæger os i, en krimi om universitetet. Andet trin: En 68’er tilbage på sporet, er straks mere gådefuldt, men giver hurtigt mening, når man læser. Tredje trin: En skæmtekrimi, det er altså en satirisk, en parodisk bog.

Det, som først slår en, er, at den er uhyre velskrevet. Den er, som en krimi skal være, meget handlingsorienteret og har et plot, som langsomt bliver afsløret. Man læser den med en særlig lyst, fordi det er en satirisk fortælling om, hvordan New Public Management (’Ny Ledelse’ i bogen) som en uudryddelig pest besætter universitetet – og fører til mord på universitetets rektor.

Hvis man kort skulle sige, hvad bogen handler om, så er det en kritik af ’Ny Ledelse’ og den tilpasning af universitetets forskning og undervisning til ledelsesmetoder, som er udviklet i privatejede virksomheder, og som fremmer ansættelsen af hårdtslående mænd (og enkelte kvinder) med psykopatiske træk.

Det er i denne verden 68’eren kommer tilbage på sporet. En mand, som i sin politiske ungdom valgte at blive skibsbygger og nu lever som korrekturlæser, ser en dag en mand standse op i sin Maserati ved en affaldscontainer og smide en ny Armani-Jakke ud! 68’eren piller jakken op igen og tager den med sig. Armani-jakken og mødet med en rengøringsdame på universitetet, som kan mere end man skulle tro, bringer ham og hende sammen i en forelskelse og et ønske om at opklare mordet på rektor.

Som man kan forestille sig, er bogens første-niveau titel dobbelttydig: Den handler om et mord begået på universitetet. Men i en langt større skala fører dette mord til et mord-på-universitetet i en helt anden skala. Den slags politiske skæmte-romaner er der mange af. Nogen kan måske huske Klaus Rifbjergs Lonni og Karl, en politisk roman om 1968, som udkom i 1968. Det er bestemt ikke en af Rifbjergs store romaner, men den er ret sjov. Den er en pamflet om Rifbjergs ret dobbelttydige forhold til 68.

Mord på universitetet er også en ret sjov bog. Den lever af sit sprog. Den er god til at fange New Public Management-sproget. Den bruger det til at vise, hvordan sproget er en måde at introducere noget moderne i en umoderne sammenhæng og vise, hvordan det er introduktionen af det hæmningsløse tyveri af offentlig ejendom af investorer, hedge-fonde og andre af de moderne kannibaler.

Jeg skal ikke røbe mere af denne skæmtekrimis handling, men blot sige: Her er en flot og utraditionel måde at fejre 50-året for 68.

Morten Thing
Kulturhistoriker, dr. Phil.


Omtale i Forskerforum maj 2018:

Nøgleroman om rektor?

 

DTU-rektor Lars Pallesen ramte forsiden, da det blev afsløret, at han havde trodset et ministerielt forbud og indkøbt sin egen luksusbil til tjenestebil. Den historie nåede FORSKERforums n læsere at blive grundigt trætte af, men nu dukker den op igen som inspiration til en krimi: ”Mord på universitetet”.

Hovedpersonen er nemlig en rektor med en firmabil, der godt nok ikke er en Alfa Romeo, men en Maserati, som har sin afmærkede parkeringsbås udenfor rektors vindue, og som rektor stolt poserer foran på pressefotos. Det er detaljer, som passer på virkeligheden. I det hele taget er der mange detaljer, som passer ganske godt på faktiske personer og begivenheder i Mads Christoffersens krimi. Men selv om han er tidligere leder af DTU’s MBA-program og har et indgående kendskab til Pallesens gerninger og ugerninger, så kan den vel kaldes en nøgleroman, som er defineret af at være fiktion, men med indbyggede faktiske forhold. Forfatteren skriver godt nok, at romanen er fiktion fra ende til anden, og at ethvert sammenfald med virkelige
personer eller hændelser beror på rene tilfældigheder.

Selv om historien om Pallesens bil faktisk er interessant nok i sig selv, så giver roman-formen en kunstnerisk frihed til at kommentere begivenheder, og det kan også gøres i let satirisk form. Med forfatterens ord er det en ”skæmtekrimi”.

 

Plottet: Mord på rektor
Krimier er bl.a. defineret ved, at der sker et mord, og i dette tilfælde går det ud over rektor Aage Aalesen. Han er en brutal og forfængelig leder, som straffer og belønner sine ansatte, og som netop har søsat en stor privatiseringsplan, der ikke er populær blandt de ansatte og heller ikke hos visse af de ældre mellemledere.Aagesen bliver myrdet på sit kontor efter en delvis vellykket årsfest, hvor arveprinsen – som til stor ærgrelse for rektor erstattede Majestæten – mødte op i en stor brandert. Og forud for dagen var alt heller ikke helt vellykket, for rektor har været indkaldt til ministeriet, som har opdaget, at rektor har trodset ministeriet og anskaffet Maseratien, og de kræver, at rektor køber bilen fri for købsprisen 990.000 kr. Det er groft sagt scenen, som så får en selvbestaltet privatdetektiv og en rumænsk rengøringskone – der er ekskemiker
– til at gå på jagt efter morderen. Nu blev Pallesen som bekendt ikke myrdet. Han omgik ministeriets forbud mod tjenestebil ved at lade et DTU-selskab (IPU), som rektor var formand for, købe Pallesens egen bil for 210.000 kr. Da FORSKERforum afslørede det nogle år efter, stod Pallesen skoleret i ministeriet. DTU blev pålagt at afvikle arrangementet, og Pallesens bil kom til at koste dem 368.490 kr. Mens andre var blevet fyret, slap Pallesen med en påtale, for han var en nyttig mand for ministeriet og forskningsminister  Helge Sander, der som bekendt havde mottoet ”Fra forskning til faktura”. Men Sander er der endnu ikke skrevet krimier om, selv om hans omgang med hjerneforskeren Milena Penkowa også kunne danne forlæg for en krimi. Hun havde jo også en sportsvogn.


Facebook opslag 4.maj 2018: 

Søren Lybecker
Ingeniør, iværksætter

“Mord på Universitetet” er en særdeles vellykket sociologisk krimikomedie, der vittigt og legende let udfolder en grotesk historie, som måske er meget mere realistisk, end vi bryder os om at tro. Mads Christoffersen har med sin skønlitterære debut begået et lille mesterværk, der med sin stil og tone giver denne læser herlige associationer til giganter som Leif Panduro og Peter Høeg. Det er både morsomt og spændende indtil sidste side. Og hvad mere kan man egentlig ønske sig?


Hans Christoffersens blog den 4.5:

Forlaget Mondogrande har gjort et scoop ved at få forfatteren Mads Christoffersen i sin stald. Han har hidtil skrevet en alvorlig interwievbog om mænd, der mister konen eller kæresten pga kræft, men nu har han helt skiftet felt og kastet sig over krimigenren. På bogens omslag oplyses at forfatteren har sin baggrund i 68-bevægelsen, og det skinner igennem næsten overalt i bogen. Helten er en tidligere marxist m.m. og heltinden en indvandrer, der trods bedre kvalifikationerdw må ernære sig som natrengøringsassistent på Universitetet. De opdager og prøver, men forgæves, at opklare mordet  på en person fra Universitetet. Hvem skal ikke afsløres her, da vi er langt inde i bogen før mordet effektures. Skurkene i bogen er de grimme kapitalister, der vil privatisere Universitetet til egen fordel og til skade for forskningen. Væsentligt i bogen er universitetsrektors luksuriøse firmabil, en Massarati, som han efter reglerne slet ikke må have. Det er en slet skjult reference til kendt dansk rektor, der bragte sig i en tilsvarende situation. Når det i indledningen til bogen (som traditionen tilsiger) anføres, at ethvert sammenfald med virkelige personer eller hændelser beror på rene tilfældigheder, et dette ikke helt rigtigt.

Forfatteren kalder bogen en skæmtekrimi, og det er med god begrundelse. Der gøres nar af mange typer personer, ikke mindst internationale forretningsfolk fra investeringsfonde, ledende universitetsfolk, sløsede bedemænd og grådige advokater, der fremstilles langt værre end de værste i virkelighedens verden. Bogen er underholdende og let læst og mange steder morsom i sin karikatur af personerne.

En svaghed er det, at heltene ikke opklarer forbrydelsen, men at forbryderen selv må gøre det på en dramatisk måde. Læs selv hvordan.

Vi læsere ser frem til næste bog fra denne talentfulde, men ikke længere helt unge forfatter.


Format: Bog, hæftet
Sprog: Dansk
Sidetal: 238
Udgivelsesdato: 03/05/2018

Udgivelser

Det ukendte Sydfrankrig

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

Hævnen fra Hanoi

Thomas Bo Pedersen

Flygtningeskæbner

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

OPRØR I MYANMAR

Oprør i Myanmar

Eva-Marie Møller

De gule veste har ordet

Mads Christoffersen