MORD PÅ UNIVERSITETET

Format: Bog, hæftet
Sprog: Dansk
Udgivelsesdato: 03-05-2018
Sidetal: 238

Mads Christoffersen

MORD PÅ UNIVERSITETET

Rektor for Universitet, Aage Aalesen, er glødende tilhænger af Ny Ledelse, og han forvalter sit job med brutalitet og kynisme. Han fyrer kommunikationsdirektøren, den tidligere TV-studievært Bent Gundersen, for en detalje og lægger sig ud med alle faglige direktører pga. uargumenterede nedskæringer. Desværre kommer han i fedtefadet i Ministeriet, da han uberettiget har købt en Maserati som firmabil. Han skal købe bilen for 1 million kr. for egne penge, som han ikke har. Da superprofessoren, den flamboyante Belinda Blokovic netop, af lidt uklare årsager, har lokket et større millionbeløb ud af det saudiske kongehus, stjæler han pengene fra hendes projektkonto. 

Belinda anvender imidlertid en ret aggressiv kvindelig taktik til at manøvrere mænd ud i kompromitterende situationer, hvor hun sikrer sig billeder af dem. Aalesen ser ud til at klare situationen og afholder Universitetets selvgratulerende årsfest med alle erhvervslivets spidser, der er begejstrede over den ny-liberale stormvind. 

Han bliver dog fundet død samme aften, efter at han har haft et korporligt sammenstød med Bent Jungersen på et herretoilet. Liget bliver fundet ud på natten af den rumænske rengøringsassistent, Juliana Illinesco, som har iøjnefaldende kompetencer i et biokemisk laboratorium. Hun opsøges af Carsten Tværbom, som er en gammel 68’er, der opgav studierne for at blive rigtig arbejder. Juliana og Carsten finder ud af, at der et tale om et mord, som politiet har overset og beslutter sig for sammen at opklare det. Historien udvikler sig parallelt med en intrige om, hvordan banker og kapitalfonde forsøger at privatisere sektoren og købe Universitetet for at gøre det til en ”sund forretning”.

Medieomtale

Mord på universitetet – krimi af Mads Christoffersen. Ny bog.

Kommenteret og anbefalet af Ulla Strømberg.

Mord på universitetet – krimi af Mads Christoffersen. Ny bog.
Hvem har ikke drømt om at skrive en krimi, hvor alle fjenderne på arbejdspladsen enten blev myrdet eller hængt op på noget kriminelt?
Forfatteren Mads Christoffersen er mag. art. i kultursociologi, og hans lange cv har bl.a. ført ham ind i undervisningssektoren på DTU, og i flere omgange til TDC. Nu er han gået på pension. Måske er det en gammel drøm, der endelig materialiserer sig i denne krimi: “Mord på universitetet”.

For at slette de alt for tydelige spor, har Christoffersen blandet genrerne, så bogen både er en krimi og en satire over det tåbelige uddannelsessystem, som Danmark har i dag. Oveni er lagt en kommentar til businessverdenens ny idealer: Penge før alt andet.

Kombineres uddannelse med griskhed får vi bl.a. en dobbeltmoralsk holdning, hvor de videregående uddannelser synes uafhængige og frit svævende, mens de i virkeligheden er i kløerne på industrien og den økonomiske verden. Når forfatteren tilmed selv er en gammel, erklæret 68’er,  er det også naturligt, at bogens amatørdetektiv og helt er en ligesindet, altså en overvintret 68’er med det sigende navn Carsten Tværbom. Og så er der ellers frit slag i navnefortolkningerne.

Skurken over alle bliver myrdet allerede i begyndelsen af bogen. Det er Universitetets rektor Aage Aalesen. Man skal sno sig, synes navnet at sige, og sådan er det hele vejen igennem med de muntre egenavne, som leder opmærksomheden hen på enten virkelighedens personer eller firmaer, f.eks. advokatfirmaet Gorillasen & Fedtspil, som har et umiskendeligt navnesammenfald med det firma, som i dag troner lige over for Tivoli i de runde tårne.

Der er en stribe af personer med sjove navne, som kan være svære at holde ude fra hinanden, mens selve optrevlingen af mordet også omfatter en afdækning af den transformation, som Universitetet stod overfor. I følge plottet skulle det nemlig sælges til udenlandske investorer. Lidt af samme tendens kender vi jo alt for godt til med salg af nationale klenodier som DONG, TDC, Postvæsenet og Københavns Lufthavn. Så hvorfor ikke Universitetet og lign. grundfæstede, danske institutioner?

Selve handlingen er lidt speget, og det bliver ikke nemmere, når ofret er en kedelig karl. Så er der ikke plads til medfølelse. Også de mistænkte er nogle ubehagelige personager, bl.a. en huntiger af værste skuffe, en kvindelig universitetsansat, der bruger alle de til rådighed stående, kvindelige midler for at opnår succes og fremgang. Men de to detektiver, den gamle 68’er og hans nye bekendtskab, den rumænske rengøringsassistent med en universitetsgrad hjemmefra, er søde og sympatiske. Der kan man finde ro og identifikationsmuligheder.

Alligevel er det for det humoristiske og karikerende islæt, at bogen bør læses. For som satire over universitetsverdenen er ”Mord på Universitetet” både sjov, informativ og underholdende. For vi er jo faktisk nået dertil, hvor det måske er muligt at sælge ud af de sidste danske kulturrester. Man kan blive helt bange. Dermed opnår bogen at underholde på flere planer ved at skabe gru og angst. For hvad ville der ske, hvis der var brodne kar helt inde i hjertet af vore fineste uddannelsesinstitutioner og blandt politikerne?  Altså derude i virkeligheden.  Vi arme mennesker!

For vi, de danske statsborgere, er i følge “Mord på Universitetet” ikke længere væk fra afgrunden end som så. Og hvad med virkeligheden: Igennem de seneste uger og måneder har vi været vidner til en række skandaler, som syntes utænkelige for år tilbage.  Dong, Post, Skat og senest Satspuljerne. Hvad bliver det næste: Salg af DR eller Københavns Universitet?

Der er nok at skrive om for Mads Christoffersen.

Se på kulturkupeen.dk

Mads Christoffersen: Mord på universitetet. En 68’er tilbage på sporet.
En skæmtekrimi, 237 s, Mondogrande.

Morten Thing
Kulturhistoriker, dr. Phil.

Mads Christoffersens første skønlitterære bog har en tre-trins-titel: Første trin er: Mord på universitetet, så ved vi, hvilken verden vi bevæger os i, en krimi om universitetet. Andet trin: En 68’er tilbage på sporet, er straks mere gådefuldt, men giver hurtigt mening, når man læser. Tredje trin: En skæmtekrimi, det er altså en satirisk, en parodisk bog.

Det, som først slår en, er, at den er uhyre velskrevet. Den er, som en krimi skal være, meget handlingsorienteret og har et plot, som langsomt bliver afsløret. Man læser den med en særlig lyst, fordi det er en satirisk fortælling om, hvordan New Public Management (’Ny Ledelse’ i bogen) som en uudryddelig pest besætter universitetet – og fører til mord på universitetets rektor.

Hvis man kort skulle sige, hvad bogen handler om, så er det en kritik af ’Ny Ledelse’ og den tilpasning af universitetets forskning og undervisning til ledelsesmetoder, som er udviklet i privatejede virksomheder, og som fremmer ansættelsen af hårdtslående mænd (og enkelte kvinder) med psykopatiske træk.

Det er i denne verden 68’eren kommer tilbage på sporet. En mand, som i sin politiske ungdom valgte at blive skibsbygger og nu lever som korrekturlæser, ser en dag en mand standse op i sin Maserati ved en affaldscontainer og smide en ny Armani-Jakke ud! 68’eren piller jakken op igen og tager den med sig. Armani-jakken og mødet med en rengøringsdame på universitetet, som kan mere end man skulle tro, bringer ham og hende sammen i en forelskelse og et ønske om at opklare mordet på rektor.

Som man kan forestille sig, er bogens første-niveau titel dobbelttydig: Den handler om et mord begået på universitetet. Men i en langt større skala fører dette mord til et mord-på-universitetet i en helt anden skala. Den slags politiske skæmte-romaner er der mange af. Nogen kan måske huske Klaus Rifbjergs Lonni og Karl, en politisk roman om 1968, som udkom i 1968. Det er bestemt ikke en af Rifbjergs store romaner, men den er ret sjov. Den er en pamflet om Rifbjergs ret dobbelttydige forhold til 68.

Mord på universitetet er også en ret sjov bog. Den lever af sit sprog. Den er god til at fange New Public Management-sproget. Den bruger det til at vise, hvordan sproget er en måde at introducere noget moderne i en umoderne sammenhæng og vise, hvordan det er introduktionen af det hæmningsløse tyveri af offentlig ejendom af investorer, hedge-fonde og andre af de moderne kannibaler.

Jeg skal ikke røbe mere af denne skæmtekrimis handling, men blot sige: Her er en flot og utraditionel måde at fejre 50-året for 68.

Morten Thing
Kulturhistoriker, dr. Phil.

Omtale i Forskerforum maj 2018:

Nøgleroman om rektor?

DTU-rektor Lars Pallesen ramte forsiden, da det blev afsløret, at han havde trodset et ministerielt forbud og indkøbt sin egen luksusbil til tjenestebil. Den historie nåede FORSKERforums n læsere at blive grundigt trætte af, men nu dukker den op igen som inspiration til en krimi: ”Mord på universitetet”.

Hovedpersonen er nemlig en rektor med en firmabil, der godt nok ikke er en Alfa Romeo, men en Maserati, som har sin afmærkede parkeringsbås udenfor rektors vindue, og som rektor stolt poserer foran på pressefotos. Det er detaljer, som passer på virkeligheden. I det hele taget er der mange detaljer, som passer ganske godt på faktiske personer og begivenheder i Mads Christoffersens krimi. Men selv om han er tidligere leder af DTU’s MBA-program og har et indgående kendskab til Pallesens gerninger og ugerninger, så kan den vel kaldes en nøgleroman, som er defineret af at være fiktion, men med indbyggede faktiske forhold. Forfatteren skriver godt nok, at romanen er fiktion fra ende til anden, og at ethvert sammenfald med virkelige
personer eller hændelser beror på rene tilfældigheder.

Selv om historien om Pallesens bil faktisk er interessant nok i sig selv, så giver roman-formen en kunstnerisk frihed til at kommentere begivenheder, og det kan også gøres i let satirisk form. Med forfatterens ord er det en ”skæmtekrimi”.

 

Plottet: Mord på rektor
Krimier er bl.a. defineret ved, at der sker et mord, og i dette tilfælde går det ud over rektor Aage Aalesen. Han er en brutal og forfængelig leder, som straffer og belønner sine ansatte, og som netop har søsat en stor privatiseringsplan, der ikke er populær blandt de ansatte og heller ikke hos visse af de ældre mellemledere.Aagesen bliver myrdet på sit kontor efter en delvis vellykket årsfest, hvor arveprinsen – som til stor ærgrelse for rektor erstattede Majestæten – mødte op i en stor brandert. Og forud for dagen var alt heller ikke helt vellykket, for rektor har været indkaldt til ministeriet, som har opdaget, at rektor har trodset ministeriet og anskaffet Maseratien, og de kræver, at rektor køber bilen fri for købsprisen 990.000 kr. Det er groft sagt scenen, som så får en selvbestaltet privatdetektiv og en rumænsk rengøringskone – der er ekskemiker
– til at gå på jagt efter morderen. Nu blev Pallesen som bekendt ikke myrdet. Han omgik ministeriets forbud mod tjenestebil ved at lade et DTU-selskab (IPU), som rektor var formand for, købe Pallesens egen bil for 210.000 kr. Da FORSKERforum afslørede det nogle år efter, stod Pallesen skoleret i ministeriet. DTU blev pålagt at afvikle arrangementet, og Pallesens bil kom til at koste dem 368.490 kr. Mens andre var blevet fyret, slap Pallesen med en påtale, for han var en nyttig mand for ministeriet og forskningsminister  Helge Sander, der som bekendt havde mottoet ”Fra forskning til faktura”. Men Sander er der endnu ikke skrevet krimier om, selv om hans omgang med hjerneforskeren Milena Penkowa også kunne danne forlæg for en krimi. Hun havde jo også en sportsvogn.

Facebook opslag 4.maj 2018: 

Søren Lybecker
Ingeniør, iværksætter

“Mord på Universitetet” er en særdeles vellykket sociologisk krimikomedie, der vittigt og legende let udfolder en grotesk historie, som måske er meget mere realistisk, end vi bryder os om at tro. Mads Christoffersen har med sin skønlitterære debut begået et lille mesterværk, der med sin stil og tone giver denne læser herlige associationer til giganter som Leif Panduro og Peter Høeg. Det er både morsomt og spændende indtil sidste side. Og hvad mere kan man egentlig ønske sig?

 

Hans Christoffersens blog den 4.5:

Forlaget Mondogrande har gjort et scoop ved at få forfatteren Mads Christoffersen i sin stald. Han har hidtil skrevet en alvorlig interwievbog om mænd, der mister konen eller kæresten pga kræft, men nu har han helt skiftet felt og kastet sig over krimigenren. På bogens omslag oplyses at forfatteren har sin baggrund i 68-bevægelsen, og det skinner igennem næsten overalt i bogen. Helten er en tidligere marxist m.m. og heltinden en indvandrer, der trods bedre kvalifikationerdw må ernære sig som natrengøringsassistent på Universitetet. De opdager og prøver, men forgæves, at opklare mordet  på en person fra Universitetet. Hvem skal ikke afsløres her, da vi er langt inde i bogen før mordet effektures. Skurkene i bogen er de grimme kapitalister, der vil privatisere Universitetet til egen fordel og til skade for forskningen. Væsentligt i bogen er universitetsrektors luksuriøse firmabil, en Massarati, som han efter reglerne slet ikke må have. Det er en slet skjult reference til kendt dansk rektor, der bragte sig i en tilsvarende situation. Når det i indledningen til bogen (som traditionen tilsiger) anføres, at ethvert sammenfald med virkelige personer eller hændelser beror på rene tilfældigheder, et dette ikke helt rigtigt.

Forfatteren kalder bogen en skæmtekrimi, og det er med god begrundelse. Der gøres nar af mange typer personer, ikke mindst internationale forretningsfolk fra investeringsfonde, ledende universitetsfolk, sløsede bedemænd og grådige advokater, der fremstilles langt værre end de værste i virkelighedens verden. Bogen er underholdende og let læst og mange steder morsom i sin karikatur af personerne.

En svaghed er det, at heltene ikke opklarer forbrydelsen, men at forbryderen selv må gøre det på en dramatisk måde. Læs selv hvordan.

Vi læsere ser frem til næste bog fra denne talentfulde, men ikke længere helt unge forfatter.

Kommende udgivelser

De gule veste

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

Det ukendte Sydfrankrig

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller