Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

Flygtningeskæbner

En græsk tragedie

Krigene i Mellemøsten har i de sidste 10 år sendt millioner af mennesker på flugt. Titusinder er druknet i Middelhavet i desperate forsøg på at finde beskyttelse i Europa. Deres håb var at skabe en tilværelse langt fra krig og forfølgelse.

Flygtningestrømmene betød, at det europæiske asyl- og migrantsystem brød sammen. EU indgik en aftale med Tyrkiet om, at afviste asylansøgere og udokumenterede migranter skulle sendes tilbage, men aftalen har aldrigfungeret til trods for enorme pengeoverførsler til landet. De græske øer har i flere år fungeret som Europas reelle massefængsler. Den græske regering har taget ulovlige og inhumane metoder i brug for at bevogte grænserne med ”pushbacks”, vold og røveri af migranternes ejendele.

Denne bog handler om de strandede flygtninge og migranter i Grækenland. Mange venter i årevis på behandling af deres asylanmodning, og hvis de får afslag, kan de ikke bevæge sig: hverken rejse videre eller rejse tilbage. De lever under kummerlige forhold med sult og kulde. De får ingen støtte af EU eller den græske regering, og det er næsten umuligt at skaffe sig et arbejde eller en bolig.

Flygtningekrisen rejser nogle væsentlige spørgsmål om de vestlige samfunds fundamentale værdier. Vil vi fortsat beskytte folk på flugt og forsvare deres ret til et værdigt liv?

 

Moria-lejren brændte, og tusindvis af flygtninge mistede deres telte og ejendele. Her betragter en asylansøger branden den 9. september 2020. Foto: Getty Images.

”Beretningen om ”En græsk tragedie” er en vigtig førstehåndsberetning, som vil skabe både refleksion og diskussion – og med sikkerhed skubbe til vores holdninger. Har man læst denne bog, kan man ikke lukke øjnene for konsekvenserne af vores handlinger. Bogen minder os om, at vi aldrig må tabe den enkeltes skæbne af syne, og aldrig må miste evnen til at sætte os i de fordrevnes sted.”

Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Citater

”Flygtninge bliver jo ikke skabt af menneskesmuglere. Det er omvendt: Flygtningestrømme skaber forretning og menneskesmuglere. Det har udviklet sig til en forretningsmulighed, for det er meget svært for den lille smugler at gøre det på egen hånd. Der vil oftest være et logistisk netværk, som er rettet imod de store forretningsmuligheder, der ligger i, at mange mennesker har betalt rigtig pæne summer for at blive hjulpet af sted.”

Mogens Pelt, historiker, direktør for Det danske Institut i Athen

”At investere i mennesker er meget dyrt, men det er altid pengene værd – altid! Vi er skeptiske over for de fremmede, som har en anden farve og en anden religion. De andre lande i Europa er glade for, hvad vi gør, for vi er ”Europas skjold”. Vi forsvarer jer! Vi er EU! Det er i orden at bryde reglerne og overtræde menneskerettighederne – for vi beskytter jer.”

Lefteris Papagiannakis, direktør, Greek Council for Refugees

”I Afrika har jeg kendskab til de problemer, som følger af klimaændringer, og som kan medføre konflikter om jord. Vi er nødt til at spørge: Hvilke nye kriterier skal der tages i anvendelse for at imødekomme dette problem? Derfor skal der nok ske en revision af Genevekonventionens regler, for i fremtiden vil der komme mennesker, der migrerer som følge af klimaforandringerne.”

Jean-Didier Toto Tom-Ata , Formand for Forum for Refugees

Mads Christoffersen, f., 1947, mag. art. i kultursociologi.

Han har i mange år arbejdet i universitetsverdenen (KU, DTU og University of Strathclyde) og var i 10 år afdelingschef i TDCs udviklingsdivision.

Eva-Marie Møller, f. 1951, journalist, redaktør og forfatter.

Arbejder som magasinredaktør, klummeskriver og freelance journalist. Har tidligere arbejdet på Information, Det Fri Aktuelt, TV2 Nyhederne og Danmarks Radio, hvor hun har været tilrettelægger på DR2 og studievært på P1 debat.

Format: Illustreret i farver
Sprog: Dansk
Sidetal: 143
Udgivelsesdato: 09/06/2022

Udgivelser

Det ukendte Sydfrankrig

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

Hævnen fra Hanoi

Thomas Bo Pedersen

OPRØR I MYANMAR

Oprør i Myanmar

Eva-Marie Møller

De gule veste har ordet

Mads Christoffersen

Mord på universitetet

Mads Christoffersen