Mads Christoffersen

De gule veste har ordet

Den 17. november 2018 gik Frankrig i chok. Demonstranter i hundredtusindvis strømmede spontant ud på gaderne og besatte 3.000 rundkørsler og mange af betalingsanlæggene ved motorvejene. Derefter fulgte enorme demonstrationer i de store byer – ikke mindst i Paris på Champs Élysées. Alle bar de gule veste.

De Gule Veste var ikke organiseret på forhånd, de gjorde spontant oprør imod en forhøjelse af priserne på benzin og diesel, men deres krav bredte sig hurtigt til andre områder.

Hvad ville de, hvem var de, og hvor kom de fra?

Præsident Emmanuel Macron var med stort flertal blevet valgt året før, og han havde sat sig for at reformere landet efter skandinavisk forbillede. Man hans reformer rejste pludselig en – gul – mur af modstand.

Gule Veste på Champs Élysées den 8. december 2018. Foto: Getty Images

Denne bog giver De Gule Veste ordet. Forfatteren har interviewet 68 Gule Veste i landsbyer i Sydfrankrig, som er bevægelsens epicenter. Han fortæller også om baggrunden for deres krav og beretter om, hvordan bevægelsen mødtes med uhørt politivold og undertrykkelse fra myndighedernes side. Bogen giver et signalement af de dybe skel i det franske samfund, som har skabt konflikten og bevægelsen.    

Citater

”Regeringen vil have os til at betale højere skatter på benzin og diesel og bilder os ind, at det er godt for miljøet og den økologiske transformation. Men hvor forsvinder pengene hen? De går til at finansiere skattelettelse for de rige. Det er en skændsel!”

”Jeg var med fra starten, fordi det var en bevægelse, som omfattede både den politiske, den økonomiske og den økologiske og klimamæssige kamp.”

”Det er en lang proces, der er tale om: Priserne har været stigende på fødevarer, medicin, elektricitet, forsikringer, tandlægen osv. Alt er steget uden at lønnen er fulgt med. Jeg er funktionær, men jeg er forarget over, at aktionærerne indkasserer millioner og milliarder, mens vores vilkår bare forringes.”

”Jeg er med for at gøre en ende på alle de privilegier, som den herskende klasse har taget. Jeg er også imod den vold, der udøves imod os og den måde, det går ud over samfundets nederste. Frankrig er ikke det, man ser i fjernsynet. Det er nødvendigt at se på basis, dér hvor folk er. De bliver manipuleret og mishandlet – derfor er jeg her.”

”Vi har åbnet en stor lomme med problemer, og vi skal fortsætte med at rydde op i alt det snavs, der er. Vi bevæger os imod et mere direkte demokrati og ikke en Sjette Republik. Vi vil have direkte demokrati.”

”Man siger hele tiden, at Macron skal væk, men det fører ikke til andet end, at han bliver erstattet af en anden. Derimod skal vi finde opskriften på af skaffe os af med den type af kapitalister, som er på vej til at udslette os. Ikke bare ved at de giver os bedøvelse igennem medierne, men faktisk for at få hjertet i os til at stoppe. Det er derfor jeg er med.”

”Da bevægelsen startede den 17. november, var jeg totalt overrasket, og sagde til mig selv, at dette ikke kunne være sandt, og det kunne ikke vare ved. Men det er en revolutionær bevægelse, og den fortsætter. Det er ekstraordinært med en social bevægelse, som hverken har ledelse eller program. Det er formidabelt, og ligegyldigt hvad der sker, vil dette indgå i den franske historie.”

”Inden de De Gule Veste dukkede op, sad jeg hjemme og gemte mig, for jeg skammede mig over min fattigdom med 700-800 euro om måneden. Nu er jeg stadig fattig, men jeg er lykkelig, fordi jeg har fundet rigtig gode venner i bevægelsen. Det er ikke friheden, det er ikke ligheden – men det er broderskabet.”          

”De Gule Vestes bevægelse indskriver sig i en lang række af sociale oprør fra 1789 til 1968, som på meget forskellige måder har drejet sig om spændinger og modsætninger mellem eliten og folket: dem, der har og dem, der intet har.”

”Jeg har mistet enhver tillid til politiet – de har opført sig som svin. De skal ikke komme og tæve os med deres knipler, vi er ikke en del af Vichy-regimet, men skal behandles som mennesker og ikke som dyr. De har slået løs på gamle folk, handicappede og unge på 16-17 år.”

”Vi bliver behandlet som dyr af politiet, som optræder helt uden hæmninger. I Nîmes var der en legeplads, hvor der løb nogle børn, som de skød tåregas imod. Jeg så en kvinde blive trukket i håret 20 meter ned ad gaden. Der har været øjne, der er skud ud og hænder, der er revet af. Jeg har set dem tæve ældre og endda handicappede mennesker. Og så blive vi beskyldt for at være voldelige! Det er en skændsel.”

Mads Christoffersen (f. 1947) er magister i kultursociologi og var som ung aktiv i 68 bevægelsen. Han har arbejdet på DTU i flere omgange, senest i 10 år som leder af Executive MBA-programmet, MMT. Tidligere visiting professor med ansvar for et toplederprogram for Telekom Malaysia ved Strathclydes Universitys Business School. Han var i perioden 1993 til 2002 chef for flere udviklingsafdelinger i TDC. Mads Christoffersen har tidligere udgivet bogen Mænd der mister. Otte personlige historier om at miste sin kæreste til kræft. Læs mere på her. Han har også taget initiativet til projektet: Arbejdet forstået Baglæs – Arbejdets mening

Format: Hæftet
Sprog: Dansk
Sidetal: 144
Udgivelsesdato: 17/11/2020

Udgivelser

Det ukendte Sydfrankrig

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

Hævnen fra Hanoi

Thomas Bo Pedersen

Flygtningeskæbner

Mads Christoffersen & Eva-Marie Møller

OPRØR I MYANMAR

Oprør i Myanmar

Eva-Marie Møller

Mord på universitetet

Mads Christoffersen